Flot
adaption af Hamsuns August på i Tromsø (Landstrykere):
Hålogaland teater forsætter deres ekskvisite serie
af dramatiseringer af Knut Hamsuns værker. I den
aktuelle Landstykere har vi med en lille perle
at gøre.
Forestillingen er morsom - meget morsom! - men den
rammer også sjælen og stemningerne i Knut Hamsuns
bøger perfekt. Vi møder August efter at han er tilbage
i småsamfundet Polden (bemærk postnummeret 8293!). Han
har været ude i verden og set meget stort - hvor meget
han faktisk har set og hvor meget han opdigter ved vi og
Poldens indbyggere desværre/heldigvis ikke. Men han vil
med djævelens vold og magt have udvikling i Polden,
koste hvad det vil. Han sætter derfor det ene projekt i
gang efter det andet men på trods af den gode vilje
mislykkes mange af projekterne og de projekter som
egentlig lykkes bringer ikke ubetinget lykke til det
lille samfund.
Instruktør Ynge Sundvor starter og slutter
forestillingen med et flot klassiskt greb, en ramme
fortælling der lader urjøden Pabst spillet af Stein
Winge agere som fortælleren, Vorherre og Knut Hamsuns
alter ego. Et fint træk med mange
fortolkningsmuligheder: Hvem var den første jøde
(ur-jøden)? Vorherre selv. På samme måde lader Hamsun
Pabst sælge gode ure - altså et langt og godt liv - til
gode mennesker og dårlige ure og korte liv til mindre
gode folk. Alt illustreret af videoklip med ure der går
alt for hurtigt. Pabst er også den eneste som kan stoppe
August i nogle af hans forryktheder. Til slut er
udviklingen skredet så langt frem at selv Vorherre er
blevet gammel.
August selv er den fanden-i-voldske, dybt charmerende og
ekstroverterede personlighed. Første gang han åbner
munden og viser sit blændende smil - bemærk
lydkulissen! - forstår vi hvorfor hans naboer bare må
følge hans indfald omend langsomt. Eirik del Barco
Soleglad spiller ham med stor charme, humor og autoritet
og bærer en stor del af forestillingen selv om
instruktøren holder en fin balance og lader stykket
være en ensemble-præstation.
Augusts modpol er den stille Edevart som kun længtes
væk eller hjem til præriens uendelighed - igen flot
illustreret af video-projektionen af uendelige bølgende
hvedemarker og skyggerids af idealkvinden Lovise Margrete
eller er det et Freudiansk dødsønske som er længslen i
Edevart? Edevart er fantastisk spillet af Trond Peter
Stamsø Munch, det er virkeligt godt teaterhåndværk at
være så præsent på scenen med så få replikker.
I det hele taget er castingen perfekt i forestillingen.
Alle skuespillere Marius Lien (dobbeltrolle som Joakim og
Ezra), Svein Harry Schöttker-Hauge (Karolus), Guri
Johnson (Ane Maria), Rebekka Nystabakk (Ragna), John
Sigurd Kristensen (Theodor) og Kristine Henriksen
(Pauline) fylder deres roller perfekt og får lov til at
udarbejde deres figurer - som små perler i et smykke -
så alt fungerer som et hele.
Scenografien er enkel men effektiv: udover de flotte
video-sekvenser og de drejebare bagstykker er
butiksdisken (her cafedisken) omdrejningspunktet i helt
konkret forstand. Ubetalelig morsom er også diskens
forvandling i en båd.
Et virkeligt vellykket greb er også oversættelsen til
nordnorsk (Morten Kjerstad) som forøger autensiteten og
nærheden til Knut Hamsun.
Uanset om Knut Hamsuns ærinde er civilisationskritik,
grøn/økologisk synsvinkel eller om psykologiske
processer i spændingen mellem den gode vilje og det
muliges kunst er det vigtigste, så tilbyder
forestillingen mange tolkningsmuligheder flot indpakket i
et morsomt og veloplagt stykke.
Gå ind og se forestillingen hvis Du på 2 timer vil
se hele Poldens udvikling rullet ud foran dig, særdeles
morsomt og intelligent præsenteret af veloplagte
skuespillere.
På premiereaftenen den 8. sepember belønnede
publikum fortjent forestillingen med langvarige stående
ovationer.
Fakta:
Forestillingen spilles på Hålogaland teater indtil
8. oktober. Læs mere hos www.ht.tr.no/
Derefter går forestillingen på tourne i 21 byer med
Riksteatret fra 13. oktober til 13. november. Læs mere
hos www.riksteatret.no/
|